1904 - L. M. Ericsson

Den her viste telefon, som blev indført i 1904, er det første såkaldte partsapparat. Det er fremstillet i Stockholm hos L. M. Ericsson.
Ved partssystemets indførelse blev det muligt for op til fire familier at dele en telefonledning. Herved blev det billigt, og telefonen begyndte for alvor at blive almindelig også i private hjem. Abonnenter, der havde partstelefon, var kendetegnet ved et bogstav "X", "Y", "U" eller "V" efter telefonnummeret.
Det at have partstelefon blev gennem årene uhyre udbredt, og først i 1978 fik de sidste abonnenter med partstelefon ændret deres abonnement til, hvad der i fagsproget kaldes en hel telefon.
Post & Tele Museum - Købmagergade 37 - Postboks 2053 - 1012 København K
Tel. 33 41 09 00 - email:museum@ptt-museum.dk
|