1901 - Ferdinand E. Sørensen Kjøbenhavn

1901 - Ferdinand E. Sørensen Kjøbenhavn

Telefonapparatet her er fra 1901 og fremstillet af Ferdinand E. Sørensens Telefonfabrik i København efter forbillede af et tysk apparat.

Hvor vi i dag tager det som en selvfølge, at vi ved at trykke på telefonens knapper hurtigt får forbindelse - ja, så kunne der tidligere ofte være flere timers ventetid på en samtale mellem for eksempel hovedstaden og Århus. Hos Statstelefonen kunne de abonnenter, der havde behov for det, derfor tegne et særligt abonnement, der gav hurtigere adgang til rigs- og udlandssamtaler.

Læg mærke til det ekstra hørerør, som hænger på en krog for sig selv. Det var dengang standard på Statstelefon apparater. Måske fordi kvaliteten af telefonforbindelserne ikke var så god, som vi i dag er vant til, så det kunne være nødvendigt at tage begge ører til hjælp.


Post & Tele Museum - Købmagergade 37 - Postboks 2053 - 1012 København K
Tel. 33 41 09 00 - email:museum@ptt-museum.dk