1878 - Siemens Magnettelefon

Telefonen blev for første gang præsenteret for offentligheden i 1876, da den skotsk fødte professor Alexander Graham Bell demonstrerede sin opfindelse på verdensudstillingen i Philadelphia.
Den her viste model er en såkaldt magnettelefon fra 1878. Den er fremstillet af Werner Siemens i Tyskland efter Graham Bells patent. I en sådan magnettelefon skiftevis talte og lyttede man i samme rør - i stil med vor barndoms dåsetelefon.
Den første praktiske anvendelse af telefonen herhjemme fandt sted, da Kjøbenhavns By- og Hustelegraf blev oprettet i 1879.
Post & Tele Museum - Købmagergade 37 - Postboks 2053 - 1012 København K
Tel. 33 41 09 00 - email:museum@ptt-museum.dk
|