Signalkommissionen
I 1797 nedsatte marinen en Signalkommission, der fik til opgave at forbedre
kommunikationen mellem skibene, og mellem skibe og land. Kommissionen arbejdede
både med flag på skibe og med fyrtårne. Men i 1799 faldt dens
opmærksomhed på de optiske telegrafer, og dens medlemmer udviklede
flere udkast til optiske telegrafer, i konkurrence med Walterstorff.
Skitse
til kaptajn Obelitz telegraf, 1799. Rigsarkivet.
Et af signalkommissionens forslag til en optisk telegraf. Kommissionsmedlem
Ove Obelitzs telegraf fungerede ved, at tre figurer kunne ophejses i et
stort stativ. Figurerne fik værdier afhængigt af den ophejste position
i alt op til 99.999 forskellige. Obelitz forslag blev dog forkastet
af de øvrige medlemmer.
Skitse
til kaptajn Fiskers optiske telegraf
Det vindende forslag til en optisk telegraf. De 18 klapper har hver sin talværdi,
fra 1 til 20.000. Ved at tælle værdierne af de nedslåede klapper
sammen fås et tal fra 1 til 42.221, et større antal signaler end
nogen anden type optisk telegraf på den tid kunne sende. I sommeren 1799
blev en prøveudgave af telegrafen opstillet på Kvintus-bastionen
i København, og efter en tids forsøg lå den endelige udgave
klar.