Nye telegrafer

I årene efter 1807 blev der udviklet to nye typer optiske telegrafer i Danmark. Den ene blev udviklet af premierløjtnant Andreas Anton Frederik von Schumacher (1783-1823), som arbejdede med telegrafer omkring Storebælt. Schumachers telegraf blev en stor succes, og var i brug ved Storebælt helt indtil 1862. Under krigen blev den opstillet i Nyborg, Korsør og på en linje sydover til Lolland, Langeland og Tåsinge.