Slaget på Reden

Næppe var de nordligste telegrafer på den sjællandske nordkyst blevet sat op i marts 1801, før den engelske flåde viste sig i sundet.I telegrafbestyrernes

journaler kan vi følge de engelske skibe, der nærmer sig. Den 26. marts melder Nakkehoved Station sydefter, at den engelske flåde ”ligger en halv mil

i nordøst til nord fra Nakkehoved, i alt 52 skibe”. På den måde fik man i København et tidligt varsel om det forestående angreb og lidt længere tid til at forberede kampen.

Bataillen d. 2. April 1801, paa Kiøbenhavns Reed. Kobberstik af J. F. Clemens efter maleri af C. A. Lorentzen. Post & Tele Museum.

I midten af billedet, på Kvintus-lynetten, ses den optiske telegraf i aktion. Der er intet tegn i journalen for Kvintus-telegrafen på,

at telegrafen kommunikerede med skibene under selve slaget. På billedet ses hvorfor: Alt var hyllet i en tæt røg.

Til gengæld sendte telegrafen i dagene op til slaget hilsener til de danske skibe og ønskede dem held og lykke.