Avisnyt

”Avis Nyt” er to ord, der indleder mange optiske telegrammer. Fra 1802 blev en af postvæsenets telegrafers vigtige opgaver at befordre avisnyt fra tyske aviser over Storebælt til København. Det var telegrafbestyrerens opgave at udvælge de vigtigste nyheder, der skulle sendes over. På den måde hjalp de optiske telegrafer regeringen med at være konstant underrettet om de storpolitiske udviklinger i det store udland.